|
AAB fest 2006 Foto kommer
senere
Fredag 3. nov havde vi den årlige fest på Bolsterbjerg for alle medlemmer
og samtidig afslutning for fodboldafdelingen.
Trods 1. holdets nedrykning forstår AAB stadig at feste og alle sang
kraftigt med på Aarsballevisen, samt mottoet: Engang AAB – Altid AAB”.
54 festlige medlemmer var mødt frem og fik en god aften med rigtig god
mad:
Karrysuppe
Oksefilet – indbagt mørbrad med kart.både og salat
Frugttærte med softice.
Som sædvanlig bliver der uddelt en masse gaver og hæder – først fik alle
trænere, holdledere og andet godt folk et par flasker vin og blomster til
lillemor.
Derefter var det kåringen af Årets spillere mm.
Hos damerne blev Ann-Sofie Frederiksen belønnet med Årets Fighter
pris – AAB-trøje og lille pokal og
Årets Damespiller blev unge Bettina Riis, som
har udviklet sig meget i løbet af året og har været meget flittig til
træningen. Hun modtog en vandrepokal, lille pokal samt AAB-trøje og
gavekort fra KB Sport. Alf Jørgensen stod for uddelingen i træner Michael
Corduas fravær.
Hos herrerne var det træner Kent Ole Larsen der uddelte priserne.
Årets
Fighter pris gik til 2. holdets sweeper Lars Westh - som desværre ikke
var tilstede – for en god og stabil indsats.
Årets Fighter på 1. holdet blev Steffen Sørensen, som hele året har ydet
en meget seriøs indsats og trænet næsten hver gang.
Efter hver kamp bliver der på 1. holdet stemt om kampens spiller og samlet
for hele året blev det Peter Jensen der fik flest stemmer og han modtog et
gavekort fra træneren.
Årets Spiller blev valgt af spillerne selv, samt træner og holdledere.
Thomas Støvring - Årets Spiller blev belønnet for positiv indstilling og stabil indsats –
især i efteråret. Også han modtog vandrepokal og lille pokal til ejendom,
samt gavekort og AAB-trøje fra KB Sport.
Derefter overrakte spillerne gaver til træner og holdledere med tak for
indsatsen.
Men dermed var det ikke slut – Palle Thornberg syntes at kasserer
Finn-Erik Pedersen og fodboldformand Alf Jørgensen også skulle hædres,
sammen med deres fruer og Palle overrakte vin og blomster.
Derefter var der livlig dans til Jacob Norreens musik og snakketøjet blev
også brugt flittigt.
Alf |